Affiliate marketing: 2 gode råd før du starter

Posted on 7. oktober 2016 by Claus Bermann in Affiliate marketing

affiliate-marketing

Drømmer du om at lave af affiliate marketing? Før du går i gang, får du her to gode råd.

At leve af affiliate marketing, er en drøm for mange i online marketing-branchen. Især SEO-folk som ved hvordan de kan skaffe gode placeringer i de organiske søgeresultater og dermed gratis trafik til deres affiliate-sider. Det kan også være en god forretning og en dejlig “passiv” indkomst for nogle.

Jeg har selv arbejdet med blandt andet affiliate marketing, fra flere sider af bordet gennem de sidste par år og vil derfor komme med to gode råd til dig, som overvejer at få igang med et nyt affiliate-website. Mine råd er især til dem, som har en masse basis forudsætninger inden for online marketing i orden allerede, hvis du ikke allerede ved noget om at sætte en website op, en god del om SEO anno 2016 og har en smule tekniske snilde, skal du starte et helt andet sted end her.

Mine råd er derimod til dig, som mener du har alle de “basale” færdigheder i orden og er klar til at kaste dig ud i et affiliate projekt.

1. Vælg (altid) en branche som har din interesse

Når du starter et nyt affiliate projekt, så skal du virkelig tænke dig godt om. Hvis du vil have succes, kommer du til at arbejde virkelig mange timer med det. Du kommer til at skrive om emnet igen og igen, indtil du kan det til hudløshed. Vælg derfor altid et emne som virkelig interesserer dig.

Det er let at være tilbøjelig til at kaste sig over markeder som “lån penge”, “a-kasser” eller “poker spil online”, især hvis kigger på søgevolumen i Google Keyword Planner og samtidig tjekker EPC ud hos nogle forskellige affiliate-netværk. Men men men, det er der hundredvis før dig, som også har gjort. Et hurtigt exact match domain, 10 tekster og nogle links fra dine venners blognetværk er slet ikke nok til at få dig i nærheden af bare side 2 eller 3. Der skal meget mere til.

I Googles berømte Webmaster Guidelines står der “Undgå: Deltagelse i affilierede programmer uden at tilføje tilstrækkelig værdi”, med yderligere uddybning her: https://support.google.com/webmasters/answer/76465. Endnu en god grund til at vælge et emne som har din interesse og hvor du rent faktisk kan bidrage med noget unikt og værdiskabende for dine besøgende.

2. Tænk forretning (og ud af boksen)

Når du har fået dit affiliate-site i gang og du er begyndt at hente trafik til siden, så vil jeg anbefale dig, at du begynder at tænke forretning og ikke bare læner dig tilbage og regner med at den klassiske prissammenligning vil skabe din forretning. Dit affiliate-site er nødt til at skille sig ud, både så det bliver interessant for brugerne og så du skaber nye forretningsmuligheder for dig selv.

Er du dygtig til SEO og kan skabe trafik på værdifulde søgninger i din branche, gælder det om at maksimere værdien. Det handler faktisk om, at skabe et site, der ikke ligner et klassisk affiliate site, men som tager 2-3 skridt foran alle konkurrenterne og skaber ægte værdi for dine besøgende, dine partnere og dermed for dig selv.

Har du først trafikken, begynder mulighederne at åbne sig for dig. Der er mange måde at skabe værdi for dine partnere på, også andre end blot at sende dine besøgende videre til deres webshop og skaffe dem salg. Alt afhængig af branchen gælder det om at være kreativ, forretningsminded og tænke ud af boksen. Hvis du ikke selv er i gambling-industrien, men du lære meget af de tiltag de afprøver, både gode og dårlige. Det er virkelig en branche med mange penge og derfor presser de også ofte grænserne for, hvordan der kan laves samarbejder for at skaffe kunder. Se eksempelvis en side som denne: www.rulettpånett.com, her skaffes der tilmeldinger til Betsafe via bonus’er, noget som du måske kunne foreslår dine affiliate-samarbejdspartnere. Det kunne også være rabatkoder, som var unikke på din side og så gav dine besøgende rabat på dine partneres sider. Så har du pludselig noget unikt i forhold til dine konkurrerende affiliate-sider.

Generelt gælder det om at vide, at man har noget værdifuldt trafik og så tænke kreativt (og inden for lovgivning) omkring hvordan man kan skabe værdi for sine besøgende, sine partnere og dermed i sidste ende sig selv.