Derfor er content så vigtigt i din SMS-markedsføring

Posted on 14. januar 2015 by Claus Bermann in Online markedsføring

Med det rette content, kan du opnå succes med din SMS-markedsføring.

sms-marketing

Søren Larsen fra Inmobile og Nicolaj Nielsen fra Compell fortæller om, hvordan content marketing og SMS-markedsføring kan forenes i en højere enhed. Søren arbejder til dagligt med SMS-markedsføring i virksomheden Inmobile, som sender SMS’er for over 700 virksomheder. Nicolaj Nielsen bidrager med viden inden for branding og content marketing. Nøgleordet er content. Med gennemtænkt og velplanlagt content, kan du med SMS-markedsføring opbygge en loyal kundegruppe, hvilket du igen vil kunne mærke på din omsætning.

SMS-markedsføring og SMS-kundeklubber vinder stadigt større indpas blandt både større og mindre virksomheder, idet en SMS-kundeklub er super nem at oprette og hurtigt kan integreres med virksomhedens eget software til kundehåndtering og/eller webshops. Dertil kommer, at åbningsraten for SMS’er ligger på svimlende 98 % – til sammenligning får e-mail-nyhedsbreve sjældent en åbningsrate på mere end 35 % – hvilket gør SMS-markedsføring til en af de mest effektive metoder inden for direct marketing. Med andre ord: SMS-markedsføring bør ikke omgås lemfældigt, hvis du vil udnytte de muligheder, der ligger i denne simple, billige og hamrende effektive metode.

Dine kunder giver dig invitationen

Ingen kundeklub uden medlemmer. Der er mange måder at indsamle nye medlemmer til kundeklubben på, vigtigst af alt er dog, at dine kunder selv har bekræftet deres medlemskab. Derudover handler det om at være kreativ. At indsamle telefonnumre behøver ikke være en lang og svær proces. Metoder som en simpel papirblok i butikken, hvor dine kunder kan skrive sig op til din kundeklub, er stadig en løsning. Prøv evt. at lokke med et særtilbud til dem, der tilmelder sig, brug bonen som reklamesøjle (hvis du har en fysisk forretning) eller få oprettet en webformular på din hjemmeside. Så snart dine kunder har givet dig tilladelse til at sende dem nyheder og tilbud, kan du begynde at sende dine kampagner – direkte til deres SMS-indbakke.

Sørem fremhæver hvordan man i Sommerland Sjælland benytter en særligt effektiv metode til opsamling af mobilnumre via små SMS-tjenester rundt i parken. Store dele af parken er bygget op på, at kunderne kan sende en SMS hvis de fx ønsker at fodre gederne, starte en vandkanon eller noget så simpelt som at betale for mad og drikkevarer. Når dette sker, så gives der samtidig tilladelse til at Sommerland Sjælland fremover må sende dem SMS-kampagner.

Når du er i gang, så begynder content marketing-delen

Vi spiser, sover, arbejder, shopper og slapper af med mobilen lige inden for rækkevidde, og en SMS får sjældent lov til at ligge ulæst i mere end et par sekunder. At blive budt indenfor i en kundes SMS-indbakke er et privilegium, du ikke må tage for givet. Igennem dit content skaber du værdi for kunden, og det skal ske allerede fra første SMS. Informationer som kunderne ikke siger ”wow” til, er således ikke værd at sende til dem. For hvis du ikke giver dine kunder noget de kan bruge eller forholde sig til, så skal du heller ikke regne med deres loyalitet.

Content skaber værdi for dine kunder – og for dig!

Reaktionstiden på SMS’en er den fordel du skal benytte dig af. Der går nemlig ikke lang tid fra du har sendt en SMS, til kunderne har set dit budskab. Dette gør SMS’en til det perfekte middel til her-og-nu salgsfremstød, som dine kunder kan få glæde af indenfor få minutter. En af de virksomheder som kan fremhæves her er virksomheden SMAGFØRST, hvor en SMS om en nyåbnet flaske rødvin hurtigt kan give travlhed i butikkerne fra de loyale kunder. Eksempel på en SMS fra SMAGFØRST kan f.eks. være “Går du rundt og kæmper med varmen, så gør som os i SMAGFØRST og drik kølig Sancerre-hvidvin på terrassen (evt. til skaldyr). Vi har netop åbnet Sancerre Maison de Princes til smagning…”

Med blot én besked giver SMAGFØRST deres kunder et behov, som de måske slet ikke vidste de havde, hvilket afføder en pludselig opstået lyst til at besøge butikken, smage den eksklusive vin og måske endda købe den til billige penge.

Overvejer du at starte en SMS-kundeklub?

Med SMS-markedsføring kan du give dine kunder tilbud, som de nemt kan forholde sig til og reagere på. Hos Inmobile.dk integrerer man din virksomheds software med deres Inmobile SMS-gateway, hvilket gør afstanden mellem dig og dine kunder endnu kortere – samtidig får du et SMS-system, som er super nemt at administrere. Derfra er det op til dig at skabe rigtig godt content, som dine kunder bare ikke kan leve uden.