Job eller uddannelse i udlandet?

Posted on 23. maj 2013 by Claus Bermann in International

Har du overvejet en flytning til udlandet i forbindelse med enten job eller uddannelse? Muligheden er en overvejelse værd.

GlobeMeget er der igennem de sidste snart fem år sagt og skrevet om finanskrisen. Om hvordan vi i Danmark taber hele årgange fra universiteterne på gulvet når de afslutter deres uddannelse og ikke kan få et job. At hvis de ikke kan finde et arbejde relativt hurtigt når de afslutter deres uddannelse og går ledige i længere tid, vil de sandsynligvis få det svært på arbejdsmarkedet igennem stort set hele deres arbejdsliv. Det bliver selvfølgelig hurtigt svært at finde fast arbejde når man konkurrerer med ledige som allerede har ti års erfaring fra andre jobs.

Tag et job i udlandet!

Vi bør derfor her i Danmark være langt mere villige til at tage et job i udlandet og prøve en international flytning. Virksomheder i udlandet har i højere grad fået øjnene op for den veluddannede danske arbejdskraft og det kan derfor i nogle brancher være nemmere at finde arbejde i udlandet. I langt de fleste brancher er det netop også et plus når du efterfølgende skal søge arbejde i Danmark, at du har prøvet at arbejde en periode i et andet land. Du har derfor ikke blot fået erfaring med dit uddannelsesområde, men har også en international baggrund.

En flytning til udlandet er intet problem!

Noget af det som afskrækker folk fra at tage et job i udlandet, er sandsynligvis selve flytningen – altså både det at skulle forlade sit hjem i en god periode, men også det besvær det medfører i forhold til det logistiske i forbindelse med en flytning. Den fysiske flytning bør dog være det mindste problem – man kan nemlig let finde et flyttefirma til udlandet som kan stå for hele flytningen. Mht. den følelsesmæssige flytning – ja så er det vel 100% op til den enkelte om man kan overskue at efterlade venner og familie hjemme i Danmark i en længere periode. Men det er altså et kæmpe plus på CV’et at have erhvervserfaring fra udlandet.