Optimer din varekurv og sælg mere

Posted on 25. juni 2015 by Claus Bermann in Online markedsføring

shopping

Du har brugt tid, penge og hårdt arbejde på at få besøgende til at nå helt til varekurven, og nu skal de bare helt i mål, og så let som muligt få kørt kortet igennem på din shop, så ikke blot forbliver en forbipasserende besøgende.

Her er et par gode tips fra danske shops, som kan bruges som inspiration, til at få din varekurv i tip-top form til en god konverteringsrate.

Drop bekræftelsessiden

Mange shopsystemer har et sidste skridt lige inden kunden sendes til betalingsgateway’en, som kun tjener det formål, at opremse produkterne endnu en gang for kunden.

Er du som 99% af online kunder, så er dette et unødigt skridt, da man allerede tjekker indholdet af varekurven, inden man klikker på betalingsknappen.

Du kan derfor med fordel droppe dette skridt, og i stedet gøre som computerbutikken Refurb.dk, og blot skrive ”Godkendt ordren” på siden med betaling og forsendelsesoplysningerne.

Du kan også bælge at ændre teksten på betalingsknappen til at hedde ”Bekræft og gå til betaling”, i stedet for at lave en separat side kun til dette formål.

Fjern unødvendige skridt

De fleste shopsystemer spørger som udgangspunkt om en lang række oplysninger på kunden, som både tager lang tid at udfylde, og måske kræver at kunden må udsætte betalingen, fordi han/hun ikke har alle disse oplysninger ved hånden.

Det første du bør fjerne, er skridtet hvor kunden skal oprette sig som bruger. Det kan i nogle shops være en fordel, men de færreste vil helst undgå dette, da det tager tid. Så hvis du gerne vil gøre brug af dette, så design flowet, så man som udgangspunkt ikke skal oprette sig som kunde, men blot har mulighed for det. Det kan fx placeres som et lille ”opret bruger (valgfrit)” tekstlink under ”næste skridt” knappen.

Du bør også overveje hvilke oplysninger, der er relevante for dig at få på dine kunder. Et godt eksempel på en meget enkel og hurtig varekurv finder du på MurphyBedHQ.com. De sælger plantegninger til byg-selv senge, der kan klappes op på væggen, og fordi det er digitale filer, har de valt helt at fjerne adresseoplysningerne.

Guide kunden med en progress-bar

Har du flere skridt i kurven, så er det en god ide at guide kunden gennem købsflowet med en progress-bar i toppen af siden. Du kan se et eksempel her fra holmrisonline, som sælger kontormøbler på nettet:

kontormoebler

En anden ting de gør godt, er at de har fjernet topmenuen i kurven. Der er ikke nogen grund til at friste kunden med alle de fine links i menuen, som blot vil afbryde købet.

Nu har vi klaret at få fået kunden helt frem til varekurven, og så handler det kun om at få vedkommende i mål. Så længe der er en tilbage knap, så behøver vi ikke have menuen.

Jeg håber disse eksempler har givet lidt inspiration til optimering af din varekurv. Det vigtigste er, at du løbende tester nye ting af, og ser hele shoppen eller din hjemmeside som ”work-in-progress”. Den skal hele tiden blive bedre til at gøre det den skal.