Personlig branding igennem din blog

Posted on 26. januar 2015 by Claus Bermann in Online markedsføring

Nicolaj Nielsen fra Unitate.dk skriver i dette indlæg omkring, hvordan du igennem en blog kan skabe og udnytte dit personlige brand til din fordel. Nicolaj skriver til dagligt på Unitate.dk hvor fokus er på, at hjælper nye og eksisterende bloggere med at opnå deres mål. Hvis du ikke har overvejet muligheden for at brand dig selv online overfor dit netværks-, samarbejdspartnere- eller jobmuligheder, så læs med herunder.

Personlig-branding

Der findes mange forskellige måder hvorpå du kan benytte en blog på, disse kan ofte opdeles i to primære typer. Skabe opmærksomhed omkring dig selv – altså personlige branding – f.eks. med hensigt på sælge dine produkter, viden eller på grund af fremtidige jobmuligheder. Claus’ blog herpå clausbermann.dk er et eksempel på sådan en type blog. Den sidste type er blogs, hvor du blogger omkring dine interesser, hvor selve siden benyttes som en dagbog. Begge disse typer af blogs kan være med til, at opbygge dit personlige brand, som vil være fokusset i dette indlæg.

Der findes mange midler du kan benyttes i processen med personlige branding, og en blog er blot en af disse. Selvom bloggen er den mest magtfulde af disse midler, så skal du også overveje muligheder for sociale medier som f.eks. Linkedin, Twitter og Google Plus.

Simple tips til at skabe dit personlige brand via din blog

1. Begynd allerede i dag. Det første skridt for at høste fordelene af en blog er simpelthen at komme i gang! Mange mennesker venter på det perfekte tidspunkt, perfekte emne, perfekte første indlæg før de går i gang – men sådanne elementer udskyder blot processen! Det er en udfordring at skabe og lave en blog, og en plan vil altid være at fortrække, men ikke hvis manglen på denne udskyder lanceringen. Selv blogs med flere år på bagen, vil opleve ændringer i skrivestil, design etc. løbende, dette er blot sådan blogverdenen fungerer. Er du helt ny indenfor feltet og uden teknisk erfaring, så læs denne guide til hvordan man laver en blog.

2. Lig kræfter i din om-mig-side. Opret en side som fortæller hvem du er, og hvorfor folk skal læse med på din blog. Skær gerne ud i pap, hvorfor du har de kvalifikationer du har samt hvad læserne kan forvente af din blog. Din om mig-side er et omlagt sted at fortælle omkring dine kvalifikationer samt linke til projekter du har været involveret i – enten på din blog, eller eksternt fra din blog. Denne side betragtes af mange som værende det mest vanskelige side at skrive, så råddet er at opbygge den over flere omgange.

3. Gør det nemt for andre at kontakte dig. Hvordan kan du drage fordel af fantastiske netværksmuligheder, hvis du ikke gør det muligt for læsere og potentielle arbejdsgivere at kontakte dig via din blog? Herudover skal du også gøre noget ud af, at linke til dine sociale medie profiler, hvor du også er i gang med at opbygge dit personlige brand. Du skal tænkte på bloggen som en del af din branding- såvel som netværksstrategi (Er du på udkig efter mere omkring netværk, så vil vi anbefale dig at læse bogen ”Tag stikket hjem” af Henrik Skaanderup).

Er du repræsenteret på vigtigt sider, som kan være med til at styrke dit brand, så kan dette også være en mulighed at inddrage. F.eks. vil jeg personligt linke til min profil på Amino samt Rådgiverbørsen, da det kan styrke op omkring mit personlige brand.

4. Del dit CV / portefølje. Hvis du gerne vil bruge din blog til at tiltrække potentielle karriere- eller freelancemuligheder, skal du sørge for at skabe en portefølje at fremvise på din blog (eller endnu et eksternt domæne). Du kan endda overveje at dele udsagn eller anbefalinger fra dem, du har arbejdet med, hvem der kan stå inde for dit arbejde. Spørg dem, der har anbefalet dig på Linkedin, om du kan genbruge deres anbefaling på bloggen.

5. Skriv fantastisk og ensartet indhold. Sidst, men bestemt ikke mindst, vil en blog ikke være en blog uden velskrevet, gennemtænkt og konsekvent indhold. Uanset om du blogger én gang om måneden eller tre gange om ugen, så skal du blot blogge kontinuerligt. Indholdet som du publicer på din blog, skal selvfølgelig være med til at opbygge dit brand. Til dette formål kan du følge følgende 7 tips:

1. Skriv altid kvalitet fremfor kvantitet.
2. Gå altid den ekstra kilometer ift. din konkurrenters indhold. Stil de spørgsmål som de ikke gør, eller gør dit indhold generelt bedre.
3. Link til andet indhold du har skrevet, som kan understøtte nuværende.
4. Vær ikke bange for at benytte nye metoder som video, podcast, e-bøger etc.
5. Vær banebrydende indenfor dit område, og vær ikke bange for at skubbe til status quo.
6. Benyt altid professionelle værktøjer til foto, grafer mv.
7. Brug tid på at finde din unikke stemme (primært igennem tekstindholdet).

Har du spørgsmål til hvordan du kan skabe dit eget personlige brand igennem en blog, så læs mere på Unitate.dk