Airbnb kuponkode? Sådan får Airbnb signup bonus!

26. januar 2024

Søger du en Airbnb kuponkode (coupon code)? Få Airbnb signup bonus / credit hvis du melder dig via invitationen her. Læs også et par gode rejsetips til din første rejse med Airbnb.

Flere og flere rejser rundt i verden og bruger Airbnb til at finde et sted at bo. Jeg giver dig her en invitation, som du kan tilmelde dig Airbnb igennem og få 278 kr. i sign up credit. Beløbet kan variere fra dag til dag, men det er 278 kr. du får. Det er ikke i øvrigt ikke en decideret Airbnb kuponkode eller kupon, som du måske kender fra webshop, det er blot en invitation fra undertegnede, som dermed kan give dig en sign up bonus.

>> Tilmeld dig Airbnb her og få 278 kr i bonus.

Når du har tilmeldt dig Airbnb, får du også selv et invitations-link som du kan sende til dine venner og give dem en Airbnb sign up credit.

Mine erfaringer med Airbnb

Når du har tilmeldt dig Airbnb og gør klar til at rejse ud i verden, vil jeg gerne give dig et par råd med på vejen. Jeg har selv rejst meget i Europa og brugt Airbnb, både fordi det er billigere end et hotelværelse og fordi jeg godt kan lide at bo lidt mere lokalt. Når du lejer et værelse eller hel bolig gennem Airbnb, og dermed bor privat, kommer du lidt i tættere kontakt med de lokale. Hvad enten du bor i Paris, London, Berlin eller en lille by på landet, har dette i hvert fald været mine erfaringer.

Herunder giver jeg dig tre gode råd til når du rejser og lejer gennem Airbnb.

1. Tjek udlejers anmeldelser

Når du skal i gang med at finde den bolig som du gerne vil leje på Airbnb, starter du med at søge på by og så datoer for ankomst og afrejse. Derefter får du en række muligheder og kan sortere i dem efter forskellige kriterier. Det kan f.eks. være om du vil leje blot et værelse eller om det skal være hele boligen/huset/lejligheden. Derudover kan du også sætte et loft for prisen og via et kort zoome ind på netop det område, du ønsker at bo i.

Når du har fundet et par potentielle muligheder, kan du starte med at kigge billederne igennem og se om det tiltaler dig. Pris, beliggenhed og størrelse/type har du allerede valgt, så det skulle passe dig nogenlunde. Du kan selvfølgelig gå tilbage og ændre lidt på dine sorteringer efterfølgende, hvis du synes der er for få valgmuligheder.

Mit bedste råd til dig omkring at leje via Airbnb er at tjekke udlejers anmeldelser fra tidligere lejere, før du booker. Airbnb fungerer på den måde, at når en udlejningsperiode er slut, får både lejer og udlejer mulighed for at give hinanden anmeldelser for, hvordan udlejningen er forløbet. Læs derfor hvordan andre har oplevet det at bo hos en udlejer. De rigtigt gode udlejere har stort set altid en masse rosende anmeldelser, hvilket er et rigtigt godt tegn.

2. Lav en fast aftale tidspunkt for ankomst og afrejse

Når du har fundet den bolig eller det værelse, som du gerne vil leje, er det altid en god idé at kontakte udlejer på forhånd og spørge til tider omkring ankomst og afrejse. Skal du f.eks. flyve til en storby i Europa fredag aften og ankommer sent, er det en væsentlig betingelse for udlejer, at han/hun skal være på stedet f.eks. sent om aftenen. Det kunne også være en situation hvor du ankommer midt på dagen en hverdag, her skal udlejer måske enten tage fri for arbejde eller arrangere på anden måde, at du kan få adgang til boligen. Som udlejer har jeg selv prøvet, hvor meget der skal koordinere, når lejere ankommer på skæve tidspunkter.

Det er en god Airbnb-etikette at spørge til dette FØR du lejer. Dette fjerner muligheden for misforståelser mellem dig og udlejer. Det sikre også at I begge er enige om betingelserne før du booker og så ved udlejer også præcist hvad han siger ja til. Airbnb har faktisk lavet det ret enkelt og nemt at kontakte udlejer uden at booke. Når du kigger på en bestemt bolig, er det angivet, hvem udlejer og via knappen “Kontakt vært” kan du stille alle spørgsmål du har lyst til før booking.

3. Efterlad boligen som om det var din egen

Når du har booket en bolig og er ankommet, er det naturligvis god skik at behandle boligen godt og holde den ren og pæn. Som tidligere nævnt, er Airbnb baseret på at udlejer og lejer kan anmelde hinanden efter en lejeperiode. Husk at det også gælder, sådan at udlejer kan skrive hvordan det har været at have dig som gæst. Hvis du planlægger at rejse meget med Airbnb, vil det derfor være en fordel for dig at have en masse gode anmeldelser fra udlejere. Fremtidige udlejere kan på den måde læse om dig, før de accepterer at have dig boende.

Det lyder måske som almindelig sund fornuft (og det er det også), men sørg for at behandle de boliger du lejer godt og efterlad dem som om det var din egen. Derved får du en masse gode anmeldelser og kan i fremtiden også bruge Airbnb til at rejse verden tynd.

>> Tilmeld dig Airbnb her og få 278 kr i bonus.