Manglende risikovillighed kvæler kreativiteten

Posted on 12. marts 2018 by Claus Bermann in Online markedsføring

Når man taler om kreativitet, er tonen altid positiv og beundrende. Vi fascineres af de kreative, og der hersker bred enighed om, at progression er afhængig af kreativt tænkende individer. Med det i mente kan det godt virke lidt paradoksalt, at en masse samfundsmæssige strukturer og konventioner decideret hæmmer udviklingen og stimuleringen af det kreative. Jeg deler her lidt tanker, der baserer sig på egne iagttagelser samt erfaringer.

Kreativitet er mange forskellige ting og praktiseres i mange forskellige sammenhænge. Man kan være en kreativ chef, der benytter sig af alternative ledelsesmetoder. Man kan være en kreativ fodboldspiller, som er særligt dygtig til de tekniske og taktiske facetter. Man kan være et kreativt sproggeni, der formår at bruge sproget på nye, skæve måder. Man kan være en kreativ historiefortæller, som evner at bryde med konventionerne inden for traditionel historiefortælling.

Når man er kreativ, evner man altså at bryde med normerne og udfordre de gængse praksisser inden for et felt. Personligt er jeg velsignet med ganske stor kreativitet inden for historiefortælling og sprogbrug.
Jeg er meget bevidst om at få stimuleret mine kreative evner, så jeg kan skærpe disse yderligere. Jeg hader at gentage mig selv, hader at skrive det samme igen og igen, hvorfor jeg altid forsøger at finde nye kreative, anderledes måder at formidle mine budskaber på.

Jeg elsker sproglige troper og figurer, da jeg synes, at metaforer, besjælinger, metonymier, neologismer og lignende tilfører ekstremt meget kant og personlighed til en tekst. Dog må jeg, til min store ærgrelse, erkende, at rigtig mange mennesker ikke er særligt risikovillige, når det kommer til at udarbejde kreativt marketing-materiale samt kommunikation i almindelighed

Der satses gang på gang på det sikre, altså det konforme, og dette kan fungere dræbende på de kreatives lyst til at være kreative. Det har jeg oplevet på egen krop.

Jeg har mange års erfaring som tekstforfatter, og i begyndelsen – da jeg endnu var ekstremt motiveret og stadig optimistisk på kreativitetens vegne – skrev jeg mange skæve tekster med et levende sprog og kreative vendinger, som man ikke så særligt mange andre steder.

I mine øjne gav det finurlige sprog liv til teksterne. Samtidigt blev der tegnet et billede af afsenderne som værende nogle, der tænkte ud af boksen. Jeg erfarede dog hurtigt, at risikovilligheden blandt rigtig mange var på højde med en dværg uden voks i håret.

Gang på gang lød responsen på tekstarbejdet i stil med dette: “Rigtig velformuleret og velskrevet tekst. Vi har dog valgt at omskrive få passager, da disse ganske enkelt var “for skæve” til os.”

De første gange ignorerede jeg kritikken og tænkte blot, at det skæve og kreative ganske enkelt ikke passede til netop den virksomhed, jeg havde skrevet teksten for, men desto flere tekster jeg skrev, desto større blev min bevidsthed om, at den lave risikovillighed var et ganske generelt træk for rigtig mange virksomheder – også dem, som hævdede, at de gerne ville opfattes som skæve, kreative og innovative.

Da jeg er et pligtopfyldende sind, havde gentagelsen af det samme kritikpunkt den kedelige konsekvens, at mine tekster blev mere og mere konforme. Jeg stoppede med at lege med sproget og leverede i stedet et stilsikkert professionelt stykke arbejde, og bum: Den negative kritik forstummede med et…

Det er altid rart at få ros og opleve, at en kunde er tilfreds med ens arbejde, men processen havde desværre også den kedelige effekt, at mit arbejde hurtigt kom til at føltes som, ja, arbejde.

Processen blev mere maskinel, og det legende islæt, der i begyndelsen havde kendetegnet tekstforfattergerningen for mit vedkommende, forsvandt.

Jeg lod rutinen klare opgaverne og afholdt mig fra at lytte til den kreative del af min hjerne, hvor en række hjerneceller, iført tophuer og selebukser, sad på yogabolde og brainstormede. Super ærgerligt!

Opråb: Hyld de grænsesøgende og kreative

Jeg har set ekstremt mange eksempler på strukturer i samfundet, der fungerer kvælende for kreativiteten, og jeg mener i høj grad, det er et felt, som vi bør fokusere på i fremtiden. Her er nemlig plads til stor forbedring.

Kreative individer er vigtige for landets fremdrift og menneskelig udvikling. Kreative individer skal hyldes og stimuleres, så deres lyst til fortsat at tænke skævt og anderledes forbliver vedvarende. Ligeledes er det da bestemt heller ingen ulempe, hvis vi kan give kreative mennesker redskaber, som forstærker deres kreative sind.

Der er ingen fast opskrift på kreativitet; det er altid svært at forklare, hvor geniets guddommelige tanker kommer fra. Derfor kan det måske godt klinge en smule hult, når jeg siger, at vi skal give de kreative mennesker gødning til deres kreative korn. Og så alligevel ikke, for der er visse praksisser, som kan hjælpe kreativiteten på vej.

En brainstorm-session vil ofte bidrage med noget nyttigt. Særligt hvis de deltagende er opmærksomme på konstant at udfordre de gængse konventioner. Derudover handler det også ofte om at give sig selv tid til at tænke kreativt. Man skal ikke forvente, at man kan sætte sig ned og være kreativ i fire timer, og at man så efter disse fire timer har en fantastisk kreativ løsning på et problem. Ofte handler det om at bruge tid på at få defineret problemet og så summe over løsningen i lang tid. Gerne hvor den ligger og rumsterer i underbevidstheden.

Jeg håber, at mine tanker har givet stof til eftertanke. Der kan ikke være nogen tvivl om, at ethvert geni, der bliver husket, har været udstyret med en yderst kreativ hjerne.

Uanset om vi er sportsfolk, forfattere eller sauna-designere, er kreativitet vigtigt. Derfor skal vi fremadrettet, i mine øjne, være bedre til at hylde de grænsesøgende og kreative, så de ikke modfaldent holder op med at være skæve, kreative væsener.