Vælg en side

Sådan får du mest udenlandsk valuta for dine penge

2. maj 2019

Når man tager på ferie i udlandet, er man nødsaget til at veksle og hæve penge fra tid til anden. Det kan godt komme til at koste dig dyrt på grund af gebyrerne, der ofte er tilknyttet med den type handlinger. Der er dog ikke noget at gøre ved det, da man naturligvis har behov for udenlandsk valuta, når man rejser. Heldigvis er der flere gode råd at hente i forhold til dette, og du kan her i artiklen læse meget mere om, hvordan du får mest udenlandsk valuta for dine penge.

Få al nyttig information ved hjælp af en valutaomregner

Det varierer fra de forskellige vekselbureauer og banker, hvad det vil koste for dig at købe og veksle valuta, og det afhænger blandt andet af beløbets størrelse, vekselkursen og vekselgebyr. Heldigvis kan du ved hjælp af en valutaomregner hurtigt regne ud, hvad det pågældende beløb svarer til i danske kroner – omregn valuta her på siden, og opdag, hvor hurtigt og nemt det er.

Ved hjælp af en online valutaomregner kan du direkte på din telefon få overblik over al nyttig information, som du har behov for.

Husk at betale med kort på rejsen

Når du har fået overblik over valutaen ved hjælp af en valutaomregner, bør du altid huske på at betale med kort, når du rejser. Det er nemlig den billigste løsning, såfremt du gerne vil få mest udenlandsk valuta for dine penge. Herudover bør du huske på, at du ikke skal bruge dit kreditkort, men i stedet er det billigere at anvende Visa/Dankort. Endelig er det vigtigt at nævne, at gebyrerne altid vil være højere, når du rejser uden for Europa.

Ikke stor forskel mellem banker og vekselbureauer

Vil du gerne have nogle kontanter på dig, når du ankommer til din rejsedestination, er du selvfølgelig nødt til at veksle penge i Danmark. Det er altid en god idé at have lidt kontanter i lommen, når du eksempelvis skal give drikkepenge, eller hvis du skal på et offentligt toilet. I den forbindelse bør du være særligt opmærksom på, at der ikke er særlig stor forskel på vekselbureauer og banker, hvad angår kursen.

Ydermere er der visse banker, der er villige til at veksle for dig helt uden gebyr. Lægger din bank til gengæld et gebyr oveni, bør du veksle hos et vekselbureau.

Vælg udenlandsk valuta frem for danske kroner

Endelig er det en god idé at være særligt opmærksom på, at du ofte kan vælge, hvorvidt du ønsker at betale med lokal valuta eller i danske kroner, når du betaler med kort på rejsen. Det samme gør sig gældende, hvis du gerne vil hæve kontanter i udlandet. Her er der som regel stor forvirring omkring, hvad der er den billigste løsning. Kommer du ud for denne situation, bør du altid vælge at betale i lokal valuta. Det skyldes, at du får en langt bedre og mere fordelagtig kurs, når du vælger denne løsning frem for at betale i kroner.